Vi sanser konstant
Vi bruger konstant vores sanser, livet igennem og det er igennem livet at vi får sanseindtryk.
Vi bruger sanseindtryk som grundlæggende kompas til at navigere efter,
for at kunne styre vores krop og interagere med omverden.
Sanseindtryk ledes igennem og bearbejdes i nervesystemet og forskellige dele af hjernen. Størstedelen af sansebearbejdningen foregår ubevidst, selv om at vi godt kan skærpe vores sanser og helt bevidst bruge dem, er det kun en meget lille del af vores sansebearbejdning.
Ved at få mere viden og øget bevidsthed om vores sanser, kan vi skabe bedre trivsel og livskvalitet på mange plan i vores liv.
Selv om at vi grundlæggende har de samme sanser, sanser vi alle forskelligt.
Vi har forskellige præferencer om typer af sanseindtryk, nogle som vi kan lide eller ikke lide, hvor kraftigt stimuli skal være og i hvor langt tid. Noget af dette er vi bevidste om, men der er også rigtig meget af dette vi ikke er bevidste om.
Den måde vi sansebearbejder på, er med til at skabe de karakteristika vi kender ved en person; hvordan de går, hvordan de taler, hvor aktive de er, hvad de kan lide at spise, hvad de er gode til og så videre.
Bearbejdning af de første sanseindtryk sker allerede tidligt i fostertilværelsen. Når vi forstår sanseindtryk og de giver mening, integreres disse sanseindtryk i vores system, sammen koblet med den følelse vi havde samtidig med sansningen. Dette huskes i vores system og er dermed lært.
Vi bygger hele tiden oven på det vi har lært. Dette er blandt andet den sansemotoriske udvikling, hvor nogle af milepælene er at holde hovedet, rulle, styre håndbevægelser, kravle og gå. Men sanserne er med i alt hvad vi foretager os som et basalt fundament.
Vi er dynamiske væsner der forandrer sig og kan påvirke og ændre på mange faktorer og funktioner, men de mest grundlæggende funktioner er de dybest liggende og er ikke sådan lige til at ændre på.
Hvis ikke holder vores sanser ved lige og får de sanseindtryk vi har brug for eller får for mange af nogle sanseindtryk og bliver overstimuleret, trives vi ikke. Ved at arbejde mere bevidst med vores fundament, kan vi skabe de optimale betingelser for trivsel og god livskvalitet.
Den første til at beskrive begrebet sanseintegration er den amerikanske ergoterapeut og psykolog Dr. A. Jean Ayres (1920 - 1988). Hun skabte det teoretiske og praktiske fundament for at arbejde bevidst med sanseintegration. Hun var pioner på det område der i dag hedder affektiv neurovidenskab. Den forskning der igennem årene har været på området, bekræfter og understøtter Ayres´ sanseintegrationsteori.
Mange har beskæftiget sig med neurovidenskab og praksis omkring vores sanser, følelser, adfærd og nervesystem, igennem alle tider over alt på jorden - netop fordi at det er så fundamentalt.
Praksis viser at der til stadighed er behov for mere viden og forståelse på området. Noget af det væsentligste er, at det er så effektivt til at skabe trivsel.
Det understreges ved at der er evidens for at arbejde bevidst med sansebearbejdning.
Den måde vi sansebearbejder på, er med til at skabe de karakteristika vi kender ved en person; hvordan de går, hvordan de taler, hvor aktive de er, hvad de kan lide at spise, hvad de er gode til og så videre.
Bearbejdning af de første sanseindtryk sker allerede tidligt i fostertilværelsen. Når vi forstår sanseindtryk og de giver mening, integreres disse sanseindtryk i vores system, sammen koblet med den følelse vi havde samtidig med sansningen. Dette huskes i vores system og er dermed lært.
Vi bygger hele tiden oven på det vi har lært. Dette er blandt andet den sansemotoriske udvikling, hvor nogle af milepælene er at holde hovedet, rulle, styre håndbevægelser, kravle og gå. Men sanserne er med i alt hvad vi foretager os som et basalt fundament.
Vi er dynamiske væsner der forandrer sig og kan påvirke og ændre på mange faktorer og funktioner, men de mest grundlæggende funktioner er de dybest liggende og er ikke sådan lige til at ændre på.
Hvis ikke holder vores sanser ved lige og får de sanseindtryk vi har brug for eller får for mange af nogle sanseindtryk og bliver overstimuleret, trives vi ikke. Ved at arbejde mere bevidst med vores fundament, kan vi skabe de optimale betingelser for trivsel og god livskvalitet.
Den første til at beskrive begrebet sanseintegration er den amerikanske ergoterapeut og psykolog Dr. A. Jean Ayres (1920 - 1988). Hun skabte det teoretiske og praktiske fundament for at arbejde bevidst med sanseintegration. Hun var pioner på det område der i dag hedder affektiv neurovidenskab. Den forskning der igennem årene har været på området, bekræfter og understøtter Ayres´ sanseintegrationsteori.
Mange har beskæftiget sig med neurovidenskab og praksis omkring vores sanser, følelser, adfærd og nervesystem, igennem alle tider over alt på jorden - netop fordi at det er så fundamentalt.
Praksis viser at der til stadighed er behov for mere viden og forståelse på området. Noget af det væsentligste er, at det er så effektivt til at skabe trivsel.
Det understreges ved at der er evidens for at arbejde bevidst med sansebearbejdning.