Sanserne

Vores sanser er formidlere, der giver beskeder om hvad der sker inde i og rundt om et menneske. Disse beskeder løber i nervesystemet og sanseindtryk er næring for nervesystemet. For at kunne eksistere er der behov for at få beskeder fra krop og omgivelser, for at der kan produceres passende interaktion med omverden og meningsfuld aktivitet.

Herunder beskrivelser jeg de enkelte sanser, men det er vigtigt at huske på at sanserne fungerer i samspil med hinanden, alt efter hvilken aktivitet og kontekst man er i.

Tre af sanserne udvikles tidligt i fostertilværelsen og kaldes for nær-sanserne, de danner et basalt fundament for et menneske. Det er berøringssansen, balancesansen og sansning af bevægelser i muskler og led.
Gennem øjnene får vi beskeder om hvad der sker foran os på afstand af kroppen.

Ved hjælp af samsynet mellem øjnene kan vi fokusere på noget specifikt, dog har vi via det perifære syn stadig mulighed for at opfange synsindtryk. Øjets nethinde har receptorer der er følsomme over for lysbølger. Det er altså lys der stimulerer synet og alt efter hvilken frekvens disse lysbølger har, opfattes de som farver. Der er forskellige receptorer der opfatter forskellige farver.

Da øjnene sidder som de gør, ser vi det som er foran og ved siden af os. Hvis vi ønsker at se noget bag os, må vi dreje os, hvilket sker i samspil med mange andre sanser. Eksempelvis det at du læser dette, kræver en kompleks bearbejdning af dine synsindtryk af bogstaverne, til at du får en meningsfuld forståelse af det du læser.

Ørerne giver besked om hvilke lyde der er rundt om os.

Lydbølgerne som bevæger sig igennem luften, forplanter sig til en væske som er inde i sneglen i øret, bevægelsen af denne væske sætter fimrehår i bevægelse og dermed opfattes stimuli af lyd. Der er forskellige fimrehår der opfatter forskellige lydfrekvenser.

Vi kan med ørerne afgøre om en lyd er til højre for en selv, venstre for en selv, tæt på eller langt væk. Vi kan dog også høre inde fra vores hoved når vi tygger på noget som knaser og når vi taler, kan vi faktisk høre os selv både udefra og indefra.

Lugtesansen giver beskeder om dufte og lugte der er i vores nærhed og gør at vi kan smage vores mad.

I den øverste del af næsen sidder receptorer, der gennem et tyndt lag slim opfatter den kemiske sammensætning af bitte små partikler i luften. Lugtimpulserne, går som de eneste af alle sanserne direkte ind i det limbiske system i midthjernen. Det limbiske system, kaldes også populært for følelseshjernen, så der er mange følelser forbundet med dufte og lugte.

Der er tale om meget mere end at dufte til det vi spiser og drikker, for den kemiske sammensætning af dem vi er sammen med, har stor betydning for hvordan vi opfatter dem. Det er helt bogstavelig af afgørende betydning, hvordan kemien er mellem mennesker.

Smagssansen giver besked om hvad det er vi har i munden, rent smagsmæssigt.

På tungen har vi receptorer der er følsomme for den kemiske sammensætning af partikler der berører den. Der er forskellige områder på tungen som opfatter sødt, salt, surt, bittert og umami, som er opfattelsen af fed og krydret smag. Stærk smag som chili, sanses ved at det skaber en smerte på tungen.

Smagssansen er ikke meget værd uden lugte / dufte sansen. Har du prøvet det at maden ikke smager af noget når du er forkølet og har stoppet næse? Prøv en gang at holde dig helt tæt for næsen og så spis…

Huden er det som afgrænser uden for kroppen og inde i kroppen og det giver mange forskellige slags beskeder om berøring.

Berøringssansen giver beskeder om berøringer på huden, bevægelse af hudens hår, kulde, varme og smerte.
Sansningerne på huden er meget specifikke og fortæller om hvordan kvaliteten af det som røres ved er; om det er glat, ru, vådt, løst, fast, skarpt, koldt, varmt.

Det er det første sansesystem som udvikles i fostertilværelsen og er dermed et sansesystem som har de tidligste erfaringer.

Berøringssansen har mange funktioner. Groft inddelt så er den en del af kroppens advarselssystem, der fortæller om noget er farligt, er man ved at brænde sig eller sære sig, kravler der noget farligt op af benet?

På den anden side så giver berøringssansen præcise beskeder om hvad vi rører ved. Det er derfor at du kan finde noget i lommen eller tasken uden at se, for du kan føle dig frem.

Dertil kommer at berøring skaber berøringssansen tilknytning og kærlighed. Dette sker blandt andet ved at behagelig berøring frigiver hormonet oxytocin, der skaber følelsen af velvære og kærlighed.
Berøringssansen udvikles allerede i 9. Fosteruge og er dermed en meget basal.

Det nyfødte barn og forældrene knytter bånd ved at røre ved hinanden. Det nyfødte barn ved at det er livsvigtigt, for mad er hos mor og varme og tryghed er hos forældrene. Når mor berører barnet stimuleres hendes mælkeproduktion, så det ligger dybt i os som mennesker i forhold til at leve og trives.

Behovet for berøring og kærlighed varer ved hele livet.

Sanseindtryk fra muskler og led fortæller hvilken position kroppen er i.

Da store dele af vores krop består af muskler og knogler der mødes i led, er det også et sansesystem som har meget at sige. Det er vigtigt at vi ved hvilken position kroppen er i, således at vi kan bevæge os og styre vores bevægelser i forhold til omgivelserne.

Eksempelvis er det vigtigt at ”vide” (ubevidst) hvilket ben der er bagved og hvilket der er foran, for at vi kan udføre det næste skridt og gå.
Det er vigtigt at vide hvor armen er for at kunne gribe ud efter en krop med passende tempo og muskelkraft.

Ordet proprioception kommer fra det latinske ord ”Proprius” der betyder ”ens egen”.

Så ganske grundlæggende er det nødvendigt at have styr på sig selv, for at kunne bevæge sig og interagere kropsligt med omverden.

Denne sans udvikles og stimuleres i fostertilværelsen fra 10.-11. uge og er dermed en meget basal sansning.

Stimulering af balancesansen fortæller os hvilken retning tyngdekraften trækker, hvordan vi bevæger hovedet og om hurtige bevægelse i forskellige retninger.

I det indre øre, bag trommehinden, sidder labyrinten som består af kroppens mindste knogler, væske og små krystaller af calsiumcarbonat. Denne opbygning har to funktioner i forhold til balancesansen.

Ørekrystallerne formidler hvor tyngdekraften trækker og er helt basalt for at vi kan holde balancen. Tyngdekraften trækker forskelligt i det indre øre om vi står oprejst eller ligger ned. .

I hvert øre har vi tre kanaler med væske i, der kaldes buegangene. De registrerer bevægelse, i tre retninger frem og tilbage, fra side til side og rotation (man snurrer rundt om sig selv).

Væsken bliver dermed også stimuleret når vi accelererer; starter med at gå eller meget kraftigt ved fly start eller når vi decelerer; sagtner i fart og bremser. Så det handler også meget om hastighed, hvor hurtigt bevæger du sig.

Balancesansen udvikles i 8.-10. fosteruge, der bliver stimuleret af morens bevægelser. Derfor er det vigtigt at moren bevæger sig under graviditeten, om ikke andet vippe i en gyngestol. At bære barnet i en slynge, er også en rigtig god måde at give barnet disse stimuli på efter fødslen.

Fornemmelser inde fra de indre organer er beskeder fra bløddelene inde i kroppen.

Sansninger fra indre organer er eksempelvis at føle sig forpustet, at mærke hjertet hamre ved forhøjet puls, at maven knurrer af sult eller føles prop mæt, tørst, kvalme, sommerfugle i maven eller sus i maven ved tyngdekraftpåvirkninger.

Det er informationer fra de indre organer, der går til hjernestammen og formidler information om tilstanden i de indre organer.

De er en del af det autonome nervesystem og er meget vigtig for regulation af blandt andet åndedræt, blodtryk og fordøjelse. Der går konstant rigtig mange beskeder til hjernen om tilstandene i organerne.

I vores fordøjelse befinder 90% af vores immunforsvar sig og det er i vores fordøjelse at forstadierne til neurotransmitterne dannes, så hvordan fordøjelsen har det, har meget stor betydning for hvordan resten af kroppens og psykens velbefindende er.