Sanserne

Ved hjælp af samsynet mellem øjnene kan vi fokusere på noget specifikt, dog har vi via det perifære syn stadig mulighed for at opfange synsindtryk. Øjets nethinde har receptorer der er følsomme over for lysbølger. Det er altså lys der stimulerer synet og alt efter hvilken frekvens disse lysbølger har, opfattes de som farver. Der er forskellige receptorer der opfatter forskellige farver.

Da øjnene sidder som de gør, ser vi det som er foran og ved siden af os. Hvis vi ønsker at se noget bag os, må vi dreje os, hvilket sker i samspil med mange andre sanser. Eksempelvis det at du læser dette, kræver en kompleks bearbejdning af dine synsindtryk af bogstaverne, til at du får en meningsfuld forståelse af det du læser.

Lydbølgerne som bevæger sig igennem luften, forplanter sig til en væske som er inde i sneglen i øret, bevægelsen af denne væske sætter fimrehår i bevægelse og dermed opfattes stimuli af lyd. Der er forskellige fimrehår der opfatter forskellige lydfrekvenser.

Vi kan med ørerne afgøre om en lyd er til højre for en selv, venstre for en selv, tæt på eller langt væk. Vi kan dog også høre inde fra vores hoved når vi tygger på noget som knaser og når vi taler, kan vi faktisk høre os selv både udefra og indefra.

I den øverste del af næsen sidder receptorer, der gennem et tyndt lag slim opfatter den kemiske sammensætning af bitte små partikler i luften. Lugtimpulserne, går som de eneste af alle sanserne direkte ind i det limbiske system i midthjernen. Det limbiske system, kaldes også populært for følelseshjernen, så der er mange følelser forbundet med dufte og lugte.

Der er tale om meget mere end at dufte til det vi spiser og drikker, for den kemiske sammensætning af dem vi er sammen med, har stor betydning for hvordan vi opfatter dem. Det er helt bogstavelig af afgørende betydning, hvordan kemien er mellem mennesker.

På tungen har vi receptorer der er følsomme for den kemiske sammensætning af partikler der berører den. Der er forskellige områder på tungen som opfatter sødt, salt, surt, bittert, smag af fedtstoffer og umami, som er opfattelsen af krydret smag. Stærk smag som chili, sanses ved at det skaber en smerte på tungen.

Smagssansen er ikke meget værd uden lugte / dufte sansen. Har du prøvet det at maden ikke smager af noget når du er forkølet og har stoppet næse? Prøv en gang at holde dig helt tæt for næsen og så spis…

Berøringssansen dækker over flere forskelle tyer af receptorer, der har forskellige opgaver og de sidder i forskellige lag af huden. Berøringssansen giver beskeder om berøringer på hudens overflade og dybe tryk, der registreres dybere i huden. Derudover registrerer huden også vibration samt kulde, varme og smerte.

Sansningerne på huden er meget specifikke og fortæller om hvor på kroppen vi rører og hvordan kvaliteten af det som røres ved er; om det er glat, ru, vådt, løst, fast, skarpt, koldt, varmt.

Det er det første sansesystem som udvikles i fostertilværelsen og er dermed et sansesystem som har de tidligste erfaringer.

Berøringssansen har mange funktioner. Huden er en del af kroppens advarselssystem, der fortæller om noget er farligt, er man ved at brænde sig eller sære sig, kravler der noget farligt op af benet?

Berøringssansen giver også præcise beskeder om hvad vi rører ved. Nogle steder på kroppen sidder receptorerne rigtig tæt, for at give mange og præcise beskeder. Det er derfor at du kan finde noget i lommen eller tasken uden at se, for du kan føle dig frem.

Dertil kommer den meget væsentlige funktion, at vellidt berøring skaber tryghed og tilknytning. Dette sker blandt andet ved at behagelig berøring frigiver hormonet oxytocin, der skaber følelsen af velvære og kærlighed.
Berøringssansen udvikles allerede i 9. Fosteruge og er dermed en meget basal.

Det nyfødte barn og forældrene knytter bånd ved at røre ved hinanden. Det nyfødte barn ved at det er livsvigtigt, for mad er hos mor og varme og tryghed er hos forældrene. Når mor og barn berører hinanden stimuleres hendes mælkeproduktion, så det ligger dybt i os som mennesker i forhold til at leve og trives.

Behovet for berøring og kærlighed varer ved hele livet.

Da store dele af vores krop består af muskler og knogler der mødes i led, er det også et sansesystem som har meget at sige. Det er vigtigt at vi ved hvilken position kroppen er i, således at vi kan bevæge os og koordinere vores bevægelser i forhold til omgivelserne.

Eksempelvis er det vigtigt at ”vide” (ubevidst) hvilket ben der er bagved og hvilket der er foran, for at vi kan udføre det næste skridt og gå.
Det er vigtigt at vide hvor armen er for at kunne gribe ud efter en krop med passende tempo og muskelkraft.

Den proprioceptive sans stimuleres ved bevægelse af muskler og led. Det kan være aktiv muskel bevægelse hvor musklen trækkes sammen eller statisk muskelarbejde ved f.eks. at holde noget samme position. Det kan også være at strække muskel og led ud og forlænge musklen og strække leddene i yderpositionerne, hvilket f.eks. gøres når man strækker ud eller i nogle yoga stillinger.

Ordet proprioception kommer fra det latinske ord ”Proprius” der betyder ”ens egen”.

Så ganske grundlæggende er det nødvendigt at kunne mærke sig selv, for at kunne bevæge sig og interagere kropsligt med omverden.

At mærke sin egen krop og mærke sig selv helt fysisk, har en stærkt regulerende effekt på nervesystemet.
Hvis man er urolig, virker en passende form for bevægelse beroligende på nervesystemet. Hvis man er bliver træt på et tidspunkt hvor man har brug for at være vågen, så regulerer bevægelse af kroppen nervesystemet til et passende vågenhedsniveau.

Hvis vi tænker på hvor mange former for bevægelse vi kan lave med vores muskler og led og hvor forskelligt tempo det kan gøres i. Om det er forudsigeligt eller uforudsigeligt. Så kan vi få et indtryk af hvor mange måder den proprioceptive sans kan stimuleres på. Stimuleres denne sans i en terapeutisk sammenhæng, så er dette nøje analyseret og individuelt tilrettelagt.

Denne sans udvikles og stimuleres allerede i fostertilværelsen, når barnet bevæger sig i mors mave fra 10.-11. uge og er dermed en meget basal sansning.

I det indre øre, bag trommehinden sidder receptorerne for balancesansen. Det er en anatomisk meget lille og fin struktur, med en kæmpe effekt, nemlig at give besked om hvor hovedet er i forhold til tyngdekraften og i hvilken retning hovedet bevæger sig, hvis man er i bevægelse. , væske og Denne opbygning har to funktioner i forhold til balancesansen.

Ørekrystallerne består af små krystaller af calsiumcarbonat. Deres placering i forhold til tyngdekraften, formidler hvor tyngdekraften trækker, så vi ved hvad der er op og ned og er helt basalt for at vi kan holde balancen. Tyngdekraften trækker forskelligt i det indre øre om vi står oprejst, sidder tilbagelænet eller ligger ned.

I hvert øre har vi tre kanaler med væske i, der kaldes buegangene. De registrerer bevægelse, i tre retninger frem og tilbage, fra side til side og rotation (man snurrer rundt om sig selv).

Væsken bliver ved bevægelse også stimuleret når vi accelererer; starter med at gå eller meget kraftigt ved fly start eller når vi decelerer; sagtner i fart og bremser. Så det handler også om hastighed, hvor hurtigt man bevæger sig.

Det kan være fra blide vuggende bevægelser til kraftige og hurtige bevægelser. Mange legepladser, tivoli og sommerland inviterer til kraftige vestibulære stimuli.
Som du nok ved, så kan vi have meget forskellige behov og tolerance grænser for disse stimuli. Arbejdes der terapeutisk med disse stimuli er det nøje analyseret og individuelt tilrettelagt. Det kan siges om alle sanserne, men særligt den vestimulære sans, kræver særlig ekspertise, for at undgå overstimulering.

Balancesansen udvikles i 8.-10. fosteruge, der bliver stimuleret af morens bevægelser. Derfor er det vigtigt at moren bevæger sig under graviditeten, det kan også være at gynge i en gyngestol. At bære barnet i en slynge, er også en rigtig god måde at give barnet disse stimuli på efter fødslen.

Denne sans kaldes for den Vicerale sans eller den Enteriske sans. Den giver stimuli om sansninger fra indre organer, som er eksempelvis at føle sig forpustet, at mærke hjertet hamre ved forhøjet puls, at maven knurrer af sult eller føles prop mæt, tørst, kvalme, sommerfugle i maven eller sus i maven ved tyngdekraftpåvirkninger.

Det er informationer fra de indre organer (vicera), der går til hjernestammen og formidler information om tilstanden i de indre organer.

Den viceale sans en central del af det autonome nervesystem og er meget vigtig for regulation af blandt andet åndedræt, blodtryk og fordøjelse. Der går konstant rigtig mange beskeder til hjernen om tilstandene i organerne, via den 10. kranie nerve, Nervus Vagus.

I vores fordøjelse befinder 90% af vores immunforsvar sig og det er i vores fordøjelse at forstadierne til neurotransmitterne dannes, så hvordan fordøjelsen har det, har meget stor betydning for hvordan resten af kroppens og psykens velbefindende er.

Nogle steder benævnes denne sans for den interoceptive sans. Men i følge Sanseintegrationsteorien, så benævnes alle sanseindtryk kommende inde fra kroppen for Interoceptorer: den vestibulære sans, den proprioceptive sans og viceal sansen / den enteriske sans.
Sanser der registrerer udefrakommende stimuli, benvænes Exerpceptorer, som er: den taktile sans, den auditive sans, den visuelle sans, den olfactoriske sans (lugtesans) og den gustatoriske sans (smagssans).