Fidget spinner – dillen der pludselig opstod. Men behovet for at sidde med noget i hænderne er ikke nyt. Diverse former for strikketøj, håndarbejde, rosenkranse og bede perlekæder, har været brugt i lange tider.
“Fidget” – at pille ved noget og være rastløs, kender mange. At sidde med noget i hænderne er for nogen meget beroligende og gør at de lettere kan koncentere sig – andre har det stik modsat og kan have det meget svært ved at andre er igang med noget i hænderne. Men det er jo ikke lige meget hvad man sidder med. En Fidgin spinner giver nogle former for sanseindtryk, mens andre “dimser” kan andre ting.
Min faglige ergoterapeut sansenørdede tilgang er at jeg slet ikke kan lade være med at lave en “sensorisk aktivitetsanalyse” hvilket altså er at analysere de elementer af sanseindtryk der er i de forskellige ting man kan sidde med i hænderne.
For det første – har man behovet for at sidde med noget i hænderne? – hvornår, hvor meget?
Hvad vælger man at sidde med?
Hvilke sansestimuli er der i det? Hvad er variationsmulighederne? Kan det bevæge sig og hvor hurtigt og hvordan bevæger det sig?
Er det hårdt, blødt, glat, fugtigt osv.? Er det koldt eller varmt? Laver det lyde? osv.
Jeg er i en familie hvor 3 ud af 4 er helt vilde med at sidde med noget i hænderne. Jeg er så den ene som ikke helt er til den slags, kun strikketøj eller håndarbejde, en gang i mellem.
Fidget muligheder fra en sansemæssig vinkel, er godt for dem der kan lide det. MEN nogle Fidget spinners har vist sig indeholde tungmetaller, nej, nej, nej… Det er noget af det mest ødelæggende for den menneskelige organisme blandt andet ødelæggende for nervesystemet. Det er ekstremt vanskeligt at udskille tungmetaller og kræver kyndig rådgivning.
Der er alt for meget af det i vores organisme og omgivelser i forvejen, så endelig undgå det forebyggende. Vores kære natur kan heller ikke tåle det. Test fra Tænk