Berøringssansen – den taktile sans

Vores berøringssans, den taktile sans, er en meget fascinerende og vigtig sans.
Det er en kompleks sans med mange funktioner.

Hvorfor det er vigtigt at blive berørt og hvad så hvis man er sensitiv over for berøring og sanseindtryk på huden, det som hedder taktilt sky?
For nogen er det helt utænkeligt og decideret ubehageligt bare at tænke på at stå barfodet på en græsplæne, på stranden eller i det hele taget at være barfodet.

Berøring af huden kan gøre ondt eller være meget ubehageligt. Nogle konsistenser af mad i munden kan være så ubehageligt, at det giver brækreflekser. Det kan være meget specifikke områder på kroppen og specifikke sansninger, som man ikke bryder sig om.
Det giver besværligheder i hverdagen at have det sådan og da huden er kroppens største organ og vores ydre afgrænsning, så indgår berøring jo i mange af hverdagens gøremål.
Heldigvis kan det godt afsensibiliseres, men det kræver at man går langsomt til værks med kyndig rådgivning.

Men hvordan er det så med den hudsult – at blive berørt alt for lidt? Mange lider under hudsult. Mangler kram, kærtegn, berøring, massage. Faktisk også mange af dem som er taktilt sky, men når man er ekstra sensitiv for berøring, så er det et dilemma og ofte vælges berøring helt fra. Eller så bliver man sensitiv over for berøring, fordi at man er vant til ikke at blive rørt ved.

Berøringssansen bruger vi til at mærke omverden med og genkende overflader, den er en del af den gnostiske sans, der eksempelvis gør at vi kan kende forskel på en 1 krone og 20´er i lommen med hånden, uden at se. Gennem de samme nervebaner som berøring, løber også beskeder til hjernen om smerte og temperatur.
Berøringssansen er en del af vores advarselssystem, hvis der er noget potentielt farligt som rører ved os eller vi er ved at komme til skade. Det er denne funktion som er overreaktiv ved taktil skyhed og der udløses en stress reaktion og stresshormonet cortisol, altså flygt / kæmp / frys – reaktion overfor noget som slet ikke er farligt.

Sidst men ikke mindst – faktisk først, så er berøringssansen essentiel i forhold til at vi binder os til andre mennesker og føler os elsket. Det er den første sans som udvikles i forstertilværelsen og det er den mest udviklede sans ved fødslen. Når forældre og barn rører ved hinanden knytter de sig til hinanden. Hormonet oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet udløses ved behagelig og kærlig berøring. Ydermere stimulerer berøringen dannelsen af hormonet prolaktin, hos moderen, der gør at hun danner mælk til barnet. Så berøring ligger så dybt i os, at vi ved vi skal berøre og berøres for at overleve.
Forud for barnets skabelse ligger også driften i artens overlevelse, altså at finde en partner at knytte sig til og selve kærlighedsagten at skabe barnet.
Der er meget kærlighed og overlevelse i berøringssansen. Men det er også en sans som skaber modsatrettede reaktioner, stress reaktionen eller den kærlige reaktion, hvor man føler sig elsket og tryg. Den behagelige og kærlige berøring har en god effekt på immunforsvaret og stimulerer kroppens selvhelbredende kræfter.